Tommelfingerreglen
Fem minutters gåtur per levemåned ad gangen. En hvalp på otte uger bør altså gå omkring 10-15 minutter i træk.
Tag altid hensyn til den enkelte hvalp. Nogle har brug for mere, andre for mindre, afhængigt af størrelse og sundhed.
Hvorfor det er så vigtigt
Den tidlige fase er udsat, fordi knogler, muskler og led stadig er under opbygning. Hvalpens knogler er bløde og ved at blive stærkere, og leddene er langtfra færdigudviklede.
Overdreven motion eller lange ture kan føre til overanstrengelse og skader, der kan få langvarige eller permanente konsekvenser for hundens bevægelsesfrihed senere i livet.
Byg langsomt op
Giv hvalpen hvile mellem aktiviteterne, og øg mængden af motion gradvist. En fornuftig og afmålt mængde, der passer til alder, race og størrelse, er det, der fremmer sund vækst.
Og lige en ting mere
Trækker hvalpen hurtigt vejret, er det normalt og ufarligt. En hvalp har mindre lunger end en voksen hund, regulerer sin kropstemperatur dårligere og trækker derfor hurtigere vejret — det ses ofte, når de sover og hviler.
Læs også
Hvalpens personlighed uge for ugeHverdag
Foder og fodring af en doodlehvalpHverdag
Turen hjem og de allerførste dageForberedelse
Overvejer I en doodle?
Fordelslisten er vejen til en hvalp hos os. Skriv lidt om jer selv, jeres hverdag og hvad I kan tilbyde en hvalp.
