Om os
Doodle opdræt med passion
Mit navn er Cille, og det er primært mig, du møder i kommunikationen før, under og efter købet af en hvalp hos HappyPuppyDK.
Vi er en lille familie bestående af mig, mine to børn Hollie og Tristan, min bonussøn Matti og min kæreste Kasper. Sammen bor vi på en nedlagt landejendom ved Give, omgivet af natur, ro og god plads – rammer, der giver hundene og hvalpene mulighed for at udvikle sig trygt og i deres eget tempo.
Hverdagen herhjemme er centreret omkring hundene og hvalpene. Jeg er hjemme på fuld tid og følger dem tæt fra fødsel til afrejse med fokus på nærvær, struktur, omsorg og en tryg start på livet.
Jeg står ikke alene med det daglige arbejde. Olga og Sille er en fast del af HappyPuppyDK og hjælper hver dag med blandt andet daglige rutiner, gåture, socialisering, pelspleje og naturligvis masser af kærlig kontakt og tryghed.
På gården møder hvalpene også katte som en naturlig del af deres tidlige miljøtræning. Det er med til at give dem erfaringer med forskellige dyr, lyde, mennesker og hverdagssituationer allerede fra en tidlig alder.
Hos HappyPuppyDK vægter vi ro, stabilitet, nærvær og genkendelighed højt. Vi tror på, at en tryg hverdag med faste mennesker og gode rutiner skaber de bedste forudsætninger for tillidsfulde, velafbalancerede og familieegnede hunde.


